Træning af spaniels
Kennel Selmar v. Kasper Selmar tilbyder træning af spaniels fra hvalp til færdig familie-, jagt- og markprøvehund.
Min træning er kendetegnet ved at være metodisk, pædagogisk og ambitiøs.
Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 93902530 eller skrive til kontakt@kennelselmar.dk, hvis du har spørgsmål.

Temadage
Dage, hvor vi går i dybden med én eller flere discipliner. Vi arbejder os struktureret igennem de forskellige faser af en eller flere øvelser, så vi får blik for de små detaljer, der gør den store forskel.
Særligt velegnet til dig, der ønsker at forstå progressionen i en enkelt øvelse eller træningsforløb.
Holdtræning
Træning, der dækker niveauerne fra 8 ugers hvalp til markprøvedeltager. Du træner sammen med andre på et hold, og du får dermed mulighed for at få trænet din hund i et nyt miljø og danne netværk, samtidig med at du lærer nye øvelser.
Særligt velegnet til dig, der ønsker at gå på en hyggelig og ambitiøs træningsplads.

Eneundervisning
Du og din hund er i centrum. Jeg afklarer hurtigt, hvor jeres forbedringspotentialer er. Derefter ser vi på 2-5 øvelser, som hjælper jer videre. Når I går derfra, lover jeg, at I har øvelser til den næste måned.
Særligt velegnet til dig, der har en udfordring eller ønsker en vurdering af, hvor du står i din træning, og hvad der er næste skridt.
